Placering: sådan får du mest ud af lyset
Hvor vinduet sidder, betyder lige så meget som hvor stort det er. Et ovenlys mod nord giver jævnt, blødt lys hele dagen, mens et vindue mod syd giver direkte sol og varme. Sidder vinduet for højt, ser du kun himmel; sidder det for lavt, mister du lyset dybt inde i rummet. Som VELUX Dagslys-rådgiver hjælper Anders dig med at finde den placering, højde og størrelse, der passer til rummet og til, hvordan du bruger det.
To eller tre vinduer ved siden af hinanden – en såkaldt kombination – giver et stort lysindfald uden at svække taget, fordi der står spær mellem vinduerne.
Fra hul i taget til færdig lysning
- Vi afmærker vinduets placering indefra og udefra og dækker af under arbejdsområdet.
- Tagsten, lægter og undertag fjernes, og hullet skæres. Spær veksles, hvis vinduet er bredere end spærafstanden.
- Karmen monteres i den rigtige højde med isoleringsramme, og undertaget føres tæt ind til vinduet.
- Inddækningen monteres, og tagstenene lægges tilbage, så taget er tæt samme dag.
- Indvendigt monteres dampspærre og isolering, og lysningen bygges op i gips eller MDF, klar til maler.
Et enkelt nyt vindue tager typisk en til to dage. Vil du se et skridt-for-skridt-forløb, så læs sådan foregår arbejdet.
Byggetilladelse og redningsåbning
Nye ovenlys i et eksisterende tag kræver normalt ikke byggetilladelse, men lokalplaner, bevaringsværdige huse og ejerforeninger kan have egne regler. Skal rummet bruges som soveværelse, skal mindst ét vindue kunne bruges som redningsåbning. Vi tjekker begge dele, før vi giver tilbud. Regler for byggetilladelse · Krav til redningsåbning
Ovenlys i nybyg og tilbygning
Bygger du om, eller skal loftet åbnes op til kip, er det den bedste anledning til at få ovenlys med. Vi er tømrere, så vi kan også klare loft, isolering og gips omkring vinduerne, så du kun har én håndværker at koordinere med.

